fre. den 18. september 2026
12.30 – 15.30
Langebjergvej 26, 3370 Allinge-Sandvig
En inspirerende og sanselig vandretur for børn, unge og voksne, der kan lide at tegne og gerne vil blive bedre til det. Få undervisning i at tegne i naturen på 2-3 ophold med skønne udsigter og miljøer.
Vi mødes i Hammershus Besøgscenter i indgangsområdet. Vi går herfra ca. 5–6 km i roligt tempo gennem det storslåede landskab omkring Hammershus, hvor ruiner, stejle klipper og dybe slugter vidner om dramatiske tider og naturens egen vildskab.
Ruten følger i fodsporene på Finnen – Hammershus' berygtede nattevagt fra 1600-tallet, som i følge overleveringen kendte hver sti og hvert skjulested i området.
Undervejs tegner vi udsigter, formationer og ruiner i både stor skala og fine detaljer. Du får lette instruktioner i at bruge blyant og kul til at indfange landskabets linjer, skygger og stemninger. Vi stopper 2–3 steder undervejs og giver os tid til at fordybe os i det, vi ser – og mærker.
Denne tur byder på udsigter mod havet, det ikoniske borgkompleks og den dramatiske sprækkedal. Et oplagt sted at skærpe blikket og lade hånden følge øjets opdagelser.
Mødested: Vi mødes i Hammershus Besøgscenter, Brohuset. Mødested i indgangsområdet.
Varighed: Ca. 3 til 3,5 time, med flere tegnestop undervejs og en kaffepause med lidt snack.
Sværhedsgrad ifølge Dansk Vandrelaug: Middel til let krævende. Terrænet er kuperet med stier, trapper og ujævne passager.
Medbring: Du får som deltager udleveret et lille tegnesæt med en A5-blok og gode blyanter – helt gratis takket være støtte fra Bornholms Kulturuge. Du behøver altså ikke selv at medbringe noget, udover drikkedunk, måske en let madpakke, en kande the/kaffe med kop, og en lille pude eller klapstol at sidde på. Husk kulturugepas for deltagere over 14 år.
PS: Jeg medbringer en lille snack til kaffepausen.
Hvad er inkluderet:
GENERELT OM TEGNEVANDRINGER PÅ BORNHOLMS med KREATIV FORDYBELSE
Sanselige møder med Bornholms natur og kulturarv
Kom med på en, eller flere – anderledes vandreture på Bornholm, hvor vi kombinerer naturoplevelse, tegneundervisning og kreativ fordybelse. Uanset om du er nybegynder eller har tegnet før, er du hjerteligt velkommen. Undervejs gør vi ophold 2–3 steder og fordyber os i alt fra landskabets topografi, planter og dyreliv til historiske bygninger og kulturspor. Her handler det ikke om at kunne tegne "pænt" – men om at se med nysgerrighed og formidle dine indtryk med enkle streger og skygger.
Varighed og længde generelt: Vi vandrer i 2-3,5 timer ad både kendte og gemte stier – ca. 4–6 km i alt afhængigt af lokale forhold.
Om at se landskabet med nye øjne – og tegne det, du ser
Undervejs på turene får du korte, lette instruktioner i at tegne med blød blyant og kul, og vi stopper flere steder for at dvæle ved landskabets former, farver og stemning. Det kræver ingen forudsætninger – kun lysten til at gå og tegne. Som jeg plejer at sige: Hvis du kan se, kan du også tegne.
Et lille vandrefællesskab: Som deltager kan du nyde landskabet og tegneopholdene og fordybe dig - uden at bekymre dig om ruten eller tiden.
Sværhedsgrad generelt: Let til middel, dog har enkelte ruter sværere korte passager. Der er stigninger og trapper – især når turen går til Christiansø eller Hammershus – men vi holder os så vidt muligt til gode stier og tager os tid undervejs.
Om din guide og underviser, Tina Kragh Rusfort: Jeg er fynbo, billedkunstner, grafisk designer og kunstterapeut med dyb kærlighed til Bornholms og Ertholmenes unikke natur. Gennem mine vandringer med tegneblok forener jeg passionen for naturens former og stemninger med lysten til at dele roen og fordybelsen, der opstår, når vi sætter os og ser – rigtigt ser – og omsætter det sete til streg og skygge.
Min tilgang er både legende og lærende, og jeg inviterer dig til at opleve verden gennem et æstetisk og sanseligt filter – med blyantens spor som din personlige fortælling.
Medbring: Hver deltager får udleveret et lille tegnesæt med en A5-blok og et sæt kvalitets tegneblyanter med grafit, kul og kridt mv.– helt gratis takket være støtte fra Bornholms Kulturuge. Du behøver altså ikke selv at medbringe noget, udover måske en kande the eller kaffe med kop - og en lille pude eller miniklapstol til at sidde på. Jeg medbringer også en lille snack til kaffepausen.
NB: Har du tidligere i kulturugen været deltager på en af mine tegnevandringer og der fået udleveret et sæt, bedes du venligst medbringe dette og vælge billettypen "uden tegnesæt".
På forhånd mange tak. Vi ses :-)
fre. den 18. september 2026
12.30 – 15.30
Langebjergvej 26, 3370 Allinge-Sandvig

Kreativ Fordybelse – Din portal til kunstnerisk frihed og personlig udvikling
Kreativ Fordybelse er en sanselig og inspirerende bookingplatform, hvor kreativitet, ro og fællesskab mødes. Her samles unikke retræter, malerkurser og workshops, der inviterer voksne ind i et…
Vi kan arrangere skræddersyede events for større grupper, f.eks. virksomheder eller vennekredse. Efterlad dine oplysninger, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.