Besøg Kreativ Fordybelses hjemmeside
Gallery media #0
1 / 2
Gallery media #1
2 / 2
Tegnevandring fra Salenebugten til Helligdomsklipperne – en sanserejse langs Bornholms klippekyst
Bobbevej, 3760 Gudhjem
Dansk
Vi mødes ved Salenebugten – en åben og rolig bugt med udsigt over Østersøen – og følger den smalle sti nordpå langs Bornholms barske og smukke nordøstkyst mod Helligdomsklipperne. Dette er måske den smukkeste vandretur langs den bornholmske kyst. På denne særlige strækning oplever vi naturen i konstant dialog mellem hav og klippe, hvor lyset skifter dramatisk hen over dagen. Her skærer havet sig ind i klippeformationer, der rejser sig som forstenede bølger, og landskabet skifter mellem lyse sprækkedale, mørke klippesider og udsigter mod Østersøens uendelige horisont. Vi går i alt ca. 4–5 km ud og hjem ad samme rute og gør 2–3 tegnestop undervejs. Du får korte, tilgængelige instruktioner i at skitsere med blyant og kul, og du behøver ikke have tegneerfaring – blot lysten til at fordybe dig i naturens former med åbne øjne og et nysgerrigt sind. Denne rute er en hyldest til både geologi og poesi – hvor hav, sten og streg smelter sammen i skitser med personlig karakter. Mødested: Parkeringsplads for enden af Bobbesvej ved Salenebugten.
Varighed: Ca. 2,5 timer, med flere tegnestop undervejs.
Sværhedsgrad ifølge Dansk Vandrelaug:
 Middel. Stierne er smalle og ujævne, enkelte passager kræver opmærksomhed og gode sko.
Medbring gerne: Drikkedunk, egen kaffe/the til pausen og evt. en lille siddepude eller miniklapstol.
Hvad er inkluderet: ·       Guidet vandretur på 4-6 km i middel terræn ·       Tegneundervisning på 2-3 stop undervejs ·       Et tegnesæt* med A5-tegneblok og et sæt kvalitets-tegneblyanter og kul, sponsoreret af Bornholms Kulturuge (fordeles til de 40 først solgte deltagerbilletter på tegnevandringerne) ·       En lille snack til kaffepausen GENERELT OM TEGNEVANDRINGER I BORNHOLMS KULTURUGE: Sanselige møder med Bornholms natur og kulturarv
Kom med på en, eller flere – anderledes vandreture under Bornholms Kulturuge, hvor vi kombinerer naturoplevelse, tegneundervisning og kreativ fordybelse. Uanset om du har tegnet før eller ej, er du hjerteligt velkommen. Undervejs gør vi ophold 2–3 steder og fordyber os i alt fra landskabets topografi, planter og dyreliv til historiske bygninger og kulturspor. Her handler det ikke om at kunne tegne "pænt" – men om at se med nysgerrighed og formidle dine indtryk med enkle streger og skygger.
Varighed og længde generelt: Vi vandrer i 2–3 timer ad både kendte og gemte stier – ca. 4–6 km i alt afhængigt af lokale forhold. Om at se landskabet med nye øjne – og tegne det, du ser
Undervejs på turene får du korte, lette instruktioner i at tegne med blød blyant og kul, og vi stopper flere steder for at dvæle ved landskabets former, farver og stemning. Det kræver ingen forudsætninger – kun lysten til at gå og tegne. Som jeg plejer at sige: Hvis du kan se, kan du også tegne.
Medbring:  De første 40 tur-deltagere får udleveret et lille tegnesæt med en A5-blok og gode blyanter – helt gratis takket være støtte fra Bornholms Kulturuge. Du behøver altså ikke selv at medbringe noget, udover måske drikkedumk, en kande the/kaffe med kop, og en lille pude eller klapstol at sidde på. Husk kulturugepas for deltagere over 14 år.
PS: Jeg medbringer en lille snack til kaffepausen.
Sværhedsgrad generelt: Let til middel, dog har enkelte ruter sværere korte passager. Der er stigninger og trapper – især på Christiansø – men vi holder os så vidt muligt til gode stier og tager os tid undervejs. Om din guide og underviser, Tina Kragh Rusfort: Jeg er fynbo, billedkunstner, grafisk designer og kunstterapeut med dyb kærlighed til Bornholms og Ertholmenes unikke natur. Gennem mine vandringer med tegneblok forener jeg passionen for naturens former og stemninger med lysten til at dele roen og fordybelsen, der opstår, når vi sætter os og ser – rigtigt ser – og omsætter det sete til streg og skygge.
Min tilgang er både legende og lærende, og jeg inviterer dig til at opleve verden gennem et æstetisk og sanseligt filter – med blyantens spor som din personlige fortælling.
Hvad er inkluderet?
  • Guidet vandretur på 4-6 km i middel terræn
  • Tegneundervisning på 2-3 stop undervejs
  • Et tegnesæt* med A5-tegneblok og et sæt kvalitets-tegneblyanter og kul, sponsoreret af Bornholms Kulturuge. Et tegnesæt med A5-tegneblok og tegneblyanter og kul, sponsoreret af Bornholms Kulturuge. Værdi omkring 100 kr. Begrænset antal - fordeles til de første 35 solgte billetter.
  • En lille snack til kaffepausen
Praktisk information
Medbring: Hver deltager får udleveret et lille tegnesæt* med en A5-blok og et sæt kvalitets tegneblyanter med grafit, kul og kridt mv.– helt gratis takket være støtte fra Bornholms Kulturuge. Du behøver altså ikke selv at medbringe noget, udover måske en kande the eller kaffe med kop - og en lille pude eller miniklapstol til at sidde på. Jeg medbringer også en lille snack til kaffepausen.

*Værd at vide: Bornholms Kulturuge har venligst sponsoreret et antal tegnesæt, som vil blive fordelt til de 40 først tilmeldte deltagere på tegnevandreturene, samlet set. 
Hvis der derfor ikke er flere billetter af typen “med tegnesæt inkluderet“, så medbring venligst egne tegneblyanter og en lille tegneblok, om muligt. Jeg medbringer også enkelte tegnesæt til udlån. 

NB: Har du tidligere i kulturugen været deltager på en af mine tegnevandringer og der fået udleveret et sæt, bedes du venligst medbringe dette og vælge billettypen "uden tegnesæt".

På forhånd mange tak. Vi ses :-)
Sikker booking med Understory
Næste ledige events
Sep 20 12:30 PM-3:30 PM
Danmark
Tegnevandring fra Salenebugten til Helligdomsklipperne – en sanserejse langs Bornholms klippekystBobbevej, Gudhjem
Flere datoerBook
Køb et gavekortGiv en du holder af en oplevelse, de aldrig glemmer.
Book et privat eventSkal du holde et privat arrangement?
Vi tilbyder også private arrangementer til større grupper, såsom firma events med mere. Lad os høre fra dig her, og vi svarer hurtigst muligt.
Cover image
Om Kreativ Fordybelse
Kreativ Fordybelse – Din portal til kunstnerisk frihed og personlig udvikling Kreativ Fordybelse er en sanselig og inspirerende bookingplatform, hvor kreativitet, ro og fællesskab mødes. Her samles unikke retræter, malerkurser og workshops, der inviterer voksne ind i et legende rum fyldt med kunst, yoga, sang, natur og nærvær. Platformen gør det nemt at finde og booke fordybende oplevelser på smukke lokationer i Danmark og Andalusien – fra malerferier i sydens sol til kreative weekendophold i naturens ro. Bag Kreativ Fordybelse står facilitator Tina Kragh Rusfort, der med nærvær og passion skaber rammerne for både skræddersyede gruppeforløb og åbne events. Hver oplevelse er en invitation til at gå i dybden, finde glæden ved at skabe og mærke styrken i et fællesskab. Kreativ Fordybelse er ikke bare en platform – det er et levende univers for dig, der længes efter inspiration, frihed og fornyet kontakt til din indre kreativitet.
Kreativ Fordybelse
tina@kreativfordybelse.dk+45 23 47 31 49
Juridiske oplysningerbetingelserprivatlivspolitikAnnulleringspolitikCookie-indstillinger
© 2025 Kreativ Fordybelse
Fra 75 kr.
Vis datoer
Besøg Kreativ Fordybelses hjemmeside
Fra 75 kr.