Afbestillingspolitik

Aflysningspolitik

Hvis du vælger at aflyse

Ved mere end 14 dage til oplevelsen kan du ombooke ved at kontakte direkte. Nogle oplevelser har dog særlige regler for ombooking, fx ved overnatninger og ved oplevelser der kræver lang forberedelse, og der kan derfor være enkelte undtagelser. Dette vil fremgå under Regler og sikkerhed på oplevelsens produktside.

Ved mindre end 14 dage til oplevelsen, kan oplevelsen ikke ombookes. Vær opmærksom på, at oplevelserne ofte omfatter forberedelser, som indebærer udgifter, der skal dækkes, og du kan derfor ikke få pengene tilbage for oplevelsen.

På dagen: Hvis der er opstået noget uforudsigeligt umiddelbart før eller på dagen for oplevelsen (fx sygdom), bedes du kontakte den oplevelsesansvarlige så de ved, at du ikke deltager alligevel. Kontaktoplysningerne finder du i bookingbekræftelsen. Alternativt er du som udgangspunkt velkommen til at give din billet til anden side.

Hvis du fortryder dit køb (fortrydelsesret) og tilbagebetaling af kursusgebyr:

Du har 14 dages fortrydelsesret, når du indgår aftale om køb hos Kreativ Fordybelse.

Fristen løber fra den dag, aftalen blev indgået, hvor du også modtager din billet/ordrebekræftelse/kvittering via bookingplatformen Understory.

Din fortrydelsesret bortfalder, hvis du tilmelder dig senere end 14 dage før kursusstart.

Du skal inden 14 dage fra aftalens indgåelse give meddelelse om, at du ønsker at fortryde din bestilling/køb hos Kreativ Fordybelse. Meddelelsen skal enten ske skriftligt på mail til Tina@kreativ fordybelse.dk.
Du vil blive afmeldt kurset og få refunderet det fulde beløb.

Efter de 14 dage bortfalder din fortrydelsesret og tilmeldingen er bindende og kursusgebyret tilbagebetales ikke.

Din tilmelding gælder kun for det kursus, du er tilmeldt. Du kan ikke skifte plads til et andet kursus.

Undtagelser for fortrydelsesret og aflysning

Fortrydelsesret gælder ikke for reservationsgebyr til indkvartering, der er sat til reservation via Kreativ Fordybelses bookingplatform.
Reservationsgebyret er betaling for administration ifbm. Ydelser udover undervisning, og vil ikke vil blive refunderet ved fortrydelse eller afbud.

Ved sygdom eller hvis du på anden måde forhindret i at deltage

Som nævnt tidligere er din kursustilmelding bindende og gælder kun til det kursus du er tilmeldt. Du får altså IKKE dit kursusgebyr igen ved framelding senere end 14 dage fra den dag, du er tilmeldt kurset.

Skulle du stå i den situation at du ikke kan deltage i kurset, så giv os besked hurtigst muligt!

Kreativ Fordybelse er en lille virksomhed med oftest små hold på 5-10 deltagere og i nogle sammenhæng op til max 14-16deltagere på kurserne. Derfor kan afmeldinger tydeligt mærkes på kurserne.

Jo før vi får afbud, jo større mulighed har vi for at få afsat pladsen til en anden.

Du har selv mulighed for at sælge eller overdrage din plads til en anden deltager: Du skal give os besked om ændringen af deltager. Du står selv for evt. afregning mellem jer. Hvis du har modtaget undervisningsmaterialet, skal du selv videresende det til den nye deltager. Du er ansvarlig for at deltageren opfylder krav for deltagelse.

Hvis du ikke kan overdrage/sælge din plads til en anden, tilbyder vi dig at du kan købe plads på samme kursus på en senere dato til nedsat pris. Det er det mest fair for dig og os.
Vi har administration i forbindelse med at forsøge at afsætte pladsen til ny deltager og eventuelt økonomisk tab, hvis pladsen ikke afsættes. Du får kurset til rabatpris, hvis du giver os besked, om at du ønsker ny plads ved din framelding.

Din pris for plads på samme kursus senere:

  1. Afbud indtil 12 uger før planlagt kursusafholdelse: 50 % af kursets pris
  2. Afbud 4 uger før planlagt kursusafholdelse: 60 % af kursets pris
  3. Afbud mellem 4 uger og 7 dage før planlagt kursusafholdelse: 70 % af kursets pris
  4. 7 dage før og til dagen for planlagt kursusafholdelse: 80 % af kursets pris

Ved udeblivelse fra kursus gives der ikke rabat ved køb af ny plads.

I tilfælde af prisstigning på kommende kurser skal du desuden betale differencen i forhold til prisstigningen. Dette f.eks. hvis du har tilmeldt dig et kursus, der afholdes til introduktionspris eller kurset stiger i pris. Du tilbydes en plads på et af de planlagte kurser, hvor der er ledige pladser.